Omegnens All-Round Klub blev stiftet tilbage i 1986 med det formål at lave en familievenlig klub. Flere af vores stykker egner sig særdeles godt til at tage børnene med til. Vi har desuden nogle gode klubtraditioner både med og uden fiskestang, og laver fisketure i både Danmark og nabolandene. Nogle er betalingsture og andre gratis for medlemmer.
Klubben råder over fiskevand i GudenÅ, Jorbro Å, Karup Å, Nørre Å og Skals Å. Sæson. Hele året (fredningstider skal dog overholdes) Hos os koster et dagskort kun 50 kr. som giver adgang til alle vores stykker. Og et årligt medlemskab kun 200 kr. - vel at mærke for hele husstanden. Vores fiskevande er overskuelige, og ved åer med forskellige fiskemuligheder og store naturoplevelser.
Medlemskabet giver endvidere ret til lån af båd i både Viborg Søerne og Hald sø, gennem vores samarbejde med Viborg fiskeriforening. God fornøjelse.
Se mere på http://omegnensall-roundklub.dk/
Et meget smukt å stykke, beliggende langt fra trafikeret vej. Gudenåen har en spændende historie, og et kig på "nettet" vil gøre oplevelsen mere intens. Åen er meget vandrig, med god strøm, flere huller, sving og strømlæ.
Spændende fiskevand efter bækørred og havørred
På dette forholdsvis korte stykke findes 3-4 markante sving. Stykket er med 3-5 meter i bredden, og stor variation i bundforholdene, typisk for den øvre del af Karup Å. Her er mange standpladser og gemmesteder for fiskene.
Dejlig Å med roligt flydende vand og flot natur
Skals Å er altid god for en overraskelse. Der fanges rigtig store havørreder, dog mest på de ydre stykker. Store gedder og ål byder sig til på de rette årstider.