Kraghede sø
Brønderslev Lystfiskerforening

Tåge 10° C

Gå til produkter
DSCF6678.jpg
DSCF9794.jpg
Sæson: 01.05 til 15.03

Brønderslev Lystfiskeriforening ejer den gamle mergelgrav på Skarvadvej lige syd for Ryå ved Hvilshøj. Søen hedder Kraghede Sø. Den er ca. 1,5 ha. stor og ca. 8 meter dyb. Den er meget klarvandet også om sommeren.


Der er lavet beplantninger for at skaffe læ for vinden, og der er bygget fiskebroer. Desuden er der borde og bænke samt bålplads. I løbet af 2014 bliver der også lavet et læskur, som folk kan benytte, hvis det er dårligt vejr. Der er gode parkeringsforhold ved søen.


Søen bliver ofte brugt af familier, som har en hyggelig dag i naturen, men også mange lokale beboere bruger søen som rekreativt område til en gåtur. Man kan være heldig at se oddere ved søen.


Der bliver fisket en del i søen, så af hensyn til geddebestanden, må hver fisker kun hjembringe én gedde mellem 65 cm og 80 cm pr. dag. Bestyrelsen opfordrer iøvrigt til at genudsætte alle gedderne.


Der bliver fisket mest med levende agn, men også woblere, blink og spinnere kan være gode. Der bliver fisket en smule med store geddefluer, og der må benyttes flydering. Dog skal flyderingsfiskerne altid tage hensyn til landfiskerne. Der må ikke bruges båd i søen.


Søen rummer en bestand af få store aborrer og der bliver hvert år taget flere fisk på over 1 kg. Desuden findes der pæne sudere, som kan fanges, når hylden blomstrer.


Der findes også en stor skallebestand, så man kan let fange sine agnfisk både til gedder og aborrer.


Søen er fredet for fiskeri i april indtil 1. søndag i maj, hvor foreningen åbner søen med den traditionsrige, årlige maj-tur, og i denne fredningsperiode gælder dagkort ikke til fiskeri i søen.


For medefiskeri efter fredfisk gælder følgende:

MAX 2 stænger per fisker.

Forfodring: Max 300g/stang/døgn

Fisketyper

Aborre