Borris Fiskeriforening har 23 km af det bedste laksevand fordelt i Skjern Å og Vorgod Å, med fisk op til 121 cm i 2011 og 2012. Prøv de populære steder som Gjaldbæk Bro, Borriskrog Bro eller landevejssvinget, eller gå en rolig tur med snøren i vandet langs de flotte sving i Vorgod Å.
Borris Fiskeriforenings vand er ét stort sammenhængende stykke, hvor der kan fiskes fra begge sider. I Skjern Å starter stykket ved Herning kommunegrænse og slutter ved Kodbølgård (Svinefarmen). I Vorgod Å starter stykket ved jernbanebroen og slutter ved udløbet i Skjern Å.
Regler, information og kvote status findes på: https://skjernaasam.dk/